Hvordan laver man den bedste tidsregistrering?

Man kan i analyser og statistikker se, at danskerne ikke er særligt religiøse overordnet set, men som det er blevet sagt før, så skulle tiden være danskernes religion, hvis det skulle være noget.

Det er uhøfligt at komme for tidligt, men det er i lige så høj grad dårlig stil at dukke for sent op, og man forventer usagt en forklaring fra vedkommende om, hvad årsagen skyldes med denne manglende tidsfornemmelse.

Længere sydpå ser de tidsangivelser som cirka tidspunkter, hvor det ikke gør så meget, hvis det veksler en time i den forkerte retning.

Den slags kan være dejligt afslappende i ens fritid, når man ikke skal være så afhængig af tidspunkter og være det rette sted på det rette tidspunkt, så man får koblet af fra en stresset arbejdsdag.

Dog kan man sige, at det også er en af årsagerne til danskernes effektivitet og gennemførte samfund, fordi vi har forstået det vigtige i ikke bare at dukke op til tiden, men også at udnytte den fuldt ud i den tid vi har til rådighed.

Dette fører os videre til, at hvis vi vil være sikre på, at tiden bliver overholdt og benyttet på det, som den skal – i hvert fald i arbejdsøjemed – så er det virkelig vigtigt, at man laver en god tidsregistrering.

Den slags er der flere måder at gøre på, hvor hver enkelt medarbejder kan stå for at registrere sin tid for ikke bare, hvornår man er der, men også på, hvad man bruger tiden på.

Dette kan ske i hånden, på computer, eller man stempler ind de forskellige steder, hvor man skal arbejde.

Man siger godt nok, at alt for megen tid går med tidsregistrering, men i det lange løb er denne tidsregistrering netop med til, at man kan finde ud af, hvor man skal sætte ind, hvis man vil gøre større brug af effektiviteten på et givent sted eller finde noget effektivitet frem, som ellers lå gemt.